Marselisborg MTB Maraton 2016 Løbsberetning: Bedre end forventet

27258667642_7df12e316e_z

Optakten

Søndag d. 29/5 var det endelig race day i den smukke Marselisborg skov ved Aarhus, og hvilket race, der var lagt op til. XCM DM for licensryttere og dermed ekstra tryk på stemningen til et af forårets absolutte højdepunkter. Vejret var helt perfekt og selvom formkurven planmæssigt har været stødt opadgående i foråret var jeg nervøs som aldrig før… Forude ventede 3 runder, 99km og 2100 højdemeter. Sikke en dag!

Forberedelserne og de tunge ben

Jeg har egentligt ikke trænet specielt op til hverken løbet i Aalborg eller i Marselis. Det er løb jeg gerne har villet køre og har været så heldig at kunne stille op i, men formålet med at deltage har alene været for at have delmål, lejlighed til at teste formen og ja, selvfølgelig køre race, fordi det er sjovt og motiverende for træningen. Derfor var optakten til Marselis heller ikke særligt designet, så jeg kunne ramme løbet med perfekte ben. Faktisk havde jeg meget trætte ben først på ugen op til løbet efter et par hårde træninger i weekenden og mandag, og da jeg så oveni købet også var på cyklen tirsdag og onsdag gjorde det, at benene torsdag var som gele. Så jeg slappede helt af og sprang et enkelt træningspas over for at nå at restituere bare nogenlunde frem til løbet søndag.
I dagene op til løbet begyndte nervøsiteten for alvor at melde sig. Selvom formen var bedre end nogensinde begyndte jeg at tvivle en smule på mig selv. Kunne jeg nu holde til 3 runder, når jeg de sidste to år har kørt mig selv halvt ihjel på kun 2 runder og siddet med voldsom krampe mod slutningen? Jeg har skudda aldrig kørt over 2000hm på en tur, så hvorfor skulle jeg kunne det nu? Negative tanker, og hvad gør man lige ved dem? Jeg har ikke nødvendigvis det perfekte svar, men for mig hjalp det at reframe mine bekymringer – løbet, distancen og højdemeterne var noget, der skulle besejres!
26749119924_19c5c59edc_z
Samtidig skulle jeg undgå en kaotisk start på løbet og dumme uheld under løbet. i 2014 og 2015 har jeg været ramt af, ja, dumme uheld og været for dårligt forberedt, og det skulle altså bare ikke udvikle sig til at være fast rutine for min deltagelse i Marselisborg MTB Maraton! Så alt blev forberedt i dagene op til søndag, tøjet lagt frem, cyklen klar bag på bilen og denne gang blev flaskerne blandet på forhånd og sat frem aftenen forinden – dem glemte jeg i 2014.
På dagen ramt jeg målområdet i god tid, fik transporteret grejet til målområdet og sat alt op. Og her et lille tip. Selv en glad motionist kan lære af og efterligne proff’erne. De placerer deres flasker langs opløbsstrækningen hvis de da ikke har hjælpere til at lange sig flasker, og det kan man altså med fordel efterligne, selvom man ikke kører med om sejren. Hvis man som jeg gerne vil optimere, hvor man kan, og også kører med to flasker på cyklen, så kan en spand/holder/taske med et par fryseelementer være en fordel, hvis man gerne vil have friske flasker efter hver omgang.
27323160686_01275f7aab_z
I år skulle vi sendes af sted på en ny måde, da alle motionister var blandet sammen og man på dagen kunne afgøre, om man ville køre 1, 2 eller 3 omgange. Så da licensrytterne var sendt af sted blev vi bedt om at inddele os i tre startbokse. Og vi skulle være realistiske, lød meldingen! I den første skulle alle dem, der forventede at være blandt de 75 første placere sig. Her hoppede vi med,og uheldigvis havnede vi cirka allerbagerst i denne gruppe, men tænkte, at det vel så ikke gjorde noget, for alle ville vel med dén melding give den gas og være ret hurtige, ik? Men nej…

Så gik starten …og fu**!

Vi stod og glanede i hvad der føltes som lang tid. Kommissærerne fra DCU og de løbsansvarlige havde tydeligvis fokus på at få god spredning mellem felterne, hvilket var fint. Jeg stod og mærkede lidt efter imens vi ventede. Er benene der? Jeg anede det ikke – kroppen jublede ikke ligefrem af overskud og parathed. Hmmm, måske et skidt tegn allerede nu? Da startskuddet endelig lød kørte vi ikke mere end 50 meter hen mod opløbsstrækningen op til mållinjen, før det dagens første bommert stod klart for mig. Det er da utroligt at jeg ikke har lært det endnu, tænkte jeg ved mig selv på vej op ad bakken til målstregen, imens jeg trak udenom de første 15-20 ryttere. sådan var billedet de næste 10-15 kilometer. Der var desværre en del i boksen, der ikke helt havde niveau til at stå så langt fremme. Og jeg har set det flere gange før. Så snart vi rammer singletrack, så ramler korthuset, folk kan ikke holde tempoet og køer opstår hurtigt. Derfor var bommerten altså, at vi startede for langt tilbage i boksen, og måtte kæmpe os frem. Det koster tid og kræfter, og det er irriterende ikke at kunne gi’ fuld gas fra start. Når det så er sagt, så skal det også siges at “startloopet” (eller hvad man skal kalde det i et maratonløb) er blevet meget bedre og længere i år, og at vi derfor havde ret gode stykker med grusvej i starten til at få spredning på feltet. Det virkede langt bedre end de tidligere år.
13268531_1086922724678196_7344424986636060481_o

Første omgang

I starten var det svært at finde benene og finde det rigtige pace. Der var rigtigt mange, som jeg synes var for langsomme, og som jeg derfor ville hurtigt omkring inden sporet snævrede for meget ind, så dampen blev holdt oppe, og første sløjfe gik stærkt. Det gav et boost af selvtillid, da jeg havde sidste års tider i hukommelsen og kunne se en stor forbedring, selvom jeg mindede mig selv om, at det nye startloop havde skåret lidt mere af sløjfen i år. På anden sløjfe holdte jeg fortsat gas på for at komme omkring flere langsomme ryttere. Var ved at få kørt benene varme, og de virkede overraskende friske. Vilhelmsborgsløjfen har et par skrappe stigninger, og her er det godt at minde sig selv om, at der er lang vej hjem på 2 eller 3 omgange, så man bør ikke gå alt for dybt, selvom det kan være svært, når man føler overskud. Hjem fra anden sløjfe og stadig ingen uheld, ingen problemer og jeg når at tænke: “Det virker jo helt anderledes i år..”. Og det var det osse. Benene, kroppen, styrken og formen er markant bedre, og tredje sløjfe var en ren fornøjelse. Kroppen var varm og benene var fulde af overskud.

Anden omgang

Op af bakken mod mål og friske flasker på cyklen. “Nu skal du ikke blive overmodig – finde de 80-85% og hold den der”. Af samme grund kører jeg faktisk en del efter puls. Der er delte meninger om, om man kan køre efter sin puls, men jeg har nu efterhånden kigget på den i et par år, både når jeg har trænet og kørt løb, så jeg kender efterhånden mig selv om min ydeevne. Gør man det, og ved man hvad man skal se og mærke efter, så vil jeg mene at det kan være en god hjælp til at sætte ens pace. Anden omgang bød på følgeskab hos forskellige små grupper. Heldigvis kunne jeg holde rytmen med at køre op til ryttere, ligge lidt på hjul for derefter at trække fra. Og pludselig sejlede jeg forbi en enkelt C-rytter – han måtte være gået kold, tænkte jeg. Jeg nød ruten og de vilde nedkørsler i nordskoven – hold kæft det er et fedt løb!
13307282_10207846291013594_3331585155817542414_n
 

Ruten og Marselisborg skov

Selvom ruten ikke har ændret sig væsentligt de seneste par år, så skal den alligevel (igen) have kæmpe ros. Det er en mindre genistreg at man kommer igennem start- og målområdet 3 gange på en omgang. Det betyder, at man altså ikke kører mere end 11-12 kilometer inden man kommer tilbage til målområdet. Og selvom selve ruten ikke har ændret sig væsentligt i år, så er den alligevel blevet bedre. Hvordan kan det nu hænge sammen, tænker du? Jo, sporet i Marselisborg, som Aarhus Trail Builders vedligeholder, er blevet kraftigt forbedret i løbet af de seneste år. Onsdag inden løbet kørte jeg en omgang på det regulære spor med Morten Degn, og der kunne jeg ved selvsyn se, hvor meget sporet er blevet forbedret indenfor blot det seneste år. Hold da op. Der er virkelig skruet op for flow, fede berms og tekniske passager. Og selvom det måske kun er ca. 5-10% af sporet, der er ændret på siden jeg sidst har kørt det, så gør det hele forskellen – i hvert fald for mig. Jeg var faktisk gået hen og blevet lidt ærgerlig over sporet. Jeg syntes at der var nogle trælse passager og nogle kedelige brede stykker og grusveje. Faktisk synes jeg ikke at sporet var så teknisk udfordrende, som det kunne være. Og det skal jeg love for, at der er blevet rådet bod på. Og det gør altså hele forskellen – i hvert fald for mig. Og det gavner Marselisborg MTB Maraton selvfølgelig også af, for løbet køres på store dele af det regulære spor.

Tredje omgang

Tredje omgang og nu blev det for alvor hårdt. Friske flasker, en banan og en snickers fra tasken hjalp gevaldigt. Og jeg havde mod slutningen af 3. sløjfe på anden omgang kunnet skimte farverne fra en holdkammerat ude i det fjerne, og det gav motivation. Samtidig tænkte jeg også, at jeg ikke var på jagt. Jeg skulle holde pace, og med over en omgang tilbage af løbet tilbage skulle jeg sørge for ikke at køre over evne nu. Alligevel var det svært. For flere C-ryttere var indenfor rækkevidde. Og derude, en 5-700 meter forude lå der en klubkammerat, og det frister jo at sætte dampen op. Bare lidt op? Og sådan gik det. Mod slutningen af første sløjfe kom jeg tættere og tættere på, og kunne til sidst se “Mågen” være indenfor rækkevidde. Det var åbenbart for fristende, for jeg satte i hvert fald tempoet en my i vejret for at hale ham ind. Det resulterede i en dum kørefejl i starten af anden sløjfe, hvor bagdækket smuttede i et af rutens eneste mudderhuller og saddel + saddelpind gav et ordentligt *KLONK* fra sig.
13323999_10154147655254351_252012481_o
For helvede. Ikke igen! Sidste år vred jeg en saddel skæv, og dette lød sku ikke for godt. Heldigvis kunne jeg banke den forsigtigt på plads, og kom på cyklen igen efter et lille minut i skovkanten. Nu var “Mågen” jo væk igen, så op med dampen. Og jagten, jeg egentligt ikke skulle køre, begyndte igen. Jeg fangede ham mod slutningen af anden sløjfe og krydsede målområdet lige i hans baghjulet. “Nikolaj?! Hvad fanden laver du her?”. “Mågen” var åbenbart lige så overrasket som jeg. “Ja, hvad fanden lavede jeg egentligt?!” Kunne godt mærke, at det havde kostet at køre forfølgelsesløb i 25km. Nå, men vi prøvede at samarbejde, og selvom “Mågen” meldte, at han følte sig vingeskudt, så følte jeg mig efter en 5km i hjulet faktisk også ret flad. Men prøvede at hænge på, da flere C-ryttere og en enkelt B-rytter sejlede agterud. Jeg gik alligevel både fysisk og måske også lidt psykisk ned i slutningen, og måtte slippe “Mågens” hjul med 4-5km til mål. Det knækkede moralen yderligere og Garminen slukkede også. Måske symptomatisk for min tilstand. Batteriet var dødt. Nu gjorde det for alvor nas, og karusellen op til toppen af Kamelbakken føltes som Mt. Everest. Men jeg var jo ikke ene om at lide, og endnu en B-rytter blev overhalet. På den sidste lange nedkørsel var jeg bange for, at kroppen ville give efter og jeg ville styrte. Det holdt virkeligt hårdt til sidst. Men endelig kunne p-pladsen skimtes i skovåbningen, og de sidste dråber på bunden af tanken blev fyret af. Op over stregen og total udmattelse sammenkrøllet over styret fulgte.
“Fuck, jeg gjorde det”.
13334460_10154147655099351_131354624_o

Evaluering

Jeg fik ikke disponeret helt rigtigt, gik lidt for dybt i jagten på “Mågen” og måtte betale for det. Men fedt-fedt-fedt at mærke, hvor meget sådan en så stor formfremgang betyder. Jeg har skåret godt og vel 10(!) minutter af mine omgangstider i forhold til sidste år, og kørte de første 66km 23 minutter hurtigere end i 2015. Sluttiden lød på 5:27:29 og en placering som nr. 16 blandt motionisterne kun 31 sekunder efter “Mågen”, og selvom jeg kan være ovenud tilfreds med det, så kunne disponeringen af kræfterne have været noget bedre. Med en forskel på 13 minutter og 40 sekunder mellem 1. og 3. omgang er forskellen over løbet for stor – også selvom 1. omgang reelt skal korrigeres en smule for det hurtigere startloop på første sløjfe. Omvendt varmer det, at jeg ville have kørt en 17. plads hjem, hvis jeg havde stillet op i C-rækken. Det går altså fremad med formen, og den rigtige træning gør altså underværker 🙂

 

Omgangstider 2016
  • 1. omgang 1:42:41
  • 2. omgang 3:31:42 (1:49:01)
  • 3. omgang 5:27:59 (1:56:17)
Omgangstider 2015 og 2014 (til sammenligning)
  • 1. omgang 1:52:20 (2015) og 1:54:12 (2014)
  • 2. omgang 3:53:27 (2015) og 4:07:35 (2014)
FullSizeRender

Optakt til Marselisborg MTB Maraton 2016 og alle gode gange 3

I morgen er det raceday igen, og den smukke bøgeskov syd for Aarhus bugt ligger rammerne til et fantastisk maratonløb. I år bliver det særligt godt, for løbet vil også udgøre DM for licensryttere, hvilket vil betyde endnu mere spænding og tænding i målområdet, på sporet og langs ruten. Vejrudsigten har heldigvis også rettet sig og det ser ud til at blive flot vejr og kort/kort. Dermed er der lagt op til et brag af et løb i Marselis!
vejrudsigt

Ruten

Marselisborg MTB Maraton byder på et brag af en rute, og særligt udformningen, der betyder at man passerer målområdet 3 gange pr. omgang, er en genistreg. Det giver et boost både for ryttere og publikum, der kan heppe fra selve målområdet og se rytterne passere efter hver 11km sløjfe. Optakten til sidste års løb rummer en længere beskrivelse af ruten, men den består kort fortalt af 3 sløjfer, hvor den første over Fløjstrup er den hurtige, nummer to over Vilhelmsborg er den lede og den sidste i nordskoven er den stygge og tekniske, hvor højdemeterne for alvor rammer.

Alle gode gange tre

I år er det tid til at prøve noget nyt, og løbet har også fået en ny status i min forårsprogram. Derfor vil jeg prøve at betragte det som en ekstra hård træning, hvor jeg skal helt i hegnet og prøve at se om ikke jeg kan klare 3 omgange, 99km og 2100hm. Distancen skræmmer ikke ligeså meget som antallet af højdemeter. Det bliver første gang jeg skal over de 2000hm, men træningen og formen har fået et ordentligt boost i foråret, så nu må det briste eller bære. Det betyder, at “pacing” bliver den helt store udfordring i morgen, for som jeg også skrev om min tur i Aalborg til Aalborg MTB Maraton, så har jeg svært ved at ligge roligt ud når benene for alvor er klar. Men det nytter ikke noget i morgen, for hvis jeg skal holde til 3. omgang så hverken kan eller skal jeg sidde med kramper mod slutningen af 2. omgang, som jeg ellers har for vane i Marselis. Jeg tror dog, at jeg vil skyde efter at køre omgangs- og sløjfetider nogenlunde som i 2016 og vælger at tro på, at formkurven er til at klare det. Jeg skal også under 4 timer for at få lov til at køre den sidste omgang. Og 3. omgang bliver modbydelig lige meget hvad.

FullSizeRender

Et løb uden dumheder eller uheld?

Så er spørgsmålet også, om jeg i år for første gang kan komme helskindet i gennem løbet uden større uheld eller dumheder. Både i 2014 og 2015 har jeg måttet af cyklen adskillige gange og sat tid til på den konto, og selvom jeg kun kører mod mig selv, så irriterer den slags alligevel. Så i år sidder sadlen ordentligt, jeg husker alle flasker, dæktrykket er rigtigt fra starten, jeg er ikke overhydreret og skal p**** hele tiden og så kører jeg ordentligt og lader også være med at styrte umotiveret! Jeg har ligesom også overstået det med at styrte i Marselis allerede i onsdags, da jeg på en hyggetur lagde mig pænt ned sammen med cyklen i hvad der absolut var en kørefejl – så det er på plads!
Hvad er målet så? Udover en hård træning, så er det optimistiske mål at komme ind på 6 timer. Gerne lidt under, men nu må vi se hvad kroppen kan klare.
Nu er der ikke andet tilbage end pakning af grej, smørring af vitale dele på cyklen og carboloading resten af dagen. Søndag blir’ en god dag i skoven…
…racerapport følger!

Cycling Power fysiologisk test

Screen Shot 2016-05-20 at 11.23.59

Fredag morgen stod den på fysiologisk test hos Cycling Power, der tester en række medlemmer med MTB Randers hen over weekenden. Efter et 3-timer langt foredrag om træning, ernæring og testens indhold torsdag aften var jeg første mand i sadlen fredag morgen kl. 08.00. I dagene op til testen skulle vi undgå kulhydrater og helst ikke spise i de 2 timer, der ledte op til testen. Så op tidligt(!) og få lidt bacon og æg i kroppen og så var jeg ellers klar til kamp!

Magnus var klar til at tage imod i Fitness Studiet, og guidede mig kyndigt gennem dagens test. Jeg skulle igennem 3 forskellige tests på to cykler foruden en lungefunktionstest. Og for en datanørd som mig var det selvfølgelig ren fryd…altså når det ikke var modbydeligt hårdt! At Magnus selv er mountainbike-rytter gjorde selvfølgelig ikke noget, så i de pauser, der var i testen, hvor jeg var i stand til at snakke, fik vi snakket om vores begges passion – MTB, træning og tal.

Godt udgangspunkt, og potentialet er stort!

Efter de 3 tests blev tallene printet ud og Magnus og jeg begyndte at gå dem igennem. Jeg havde fortalt Magnus, at mit mål i år er at tabe mig yderligere og bygge på grundformen, så jeg har det bedst mulige udgangspunkt for et rigtigt sjovt 2017 til diverse løb. Og hvad sagde tallene så? Jo, den øjeblikkelige kampvægt er 73,9kg og et BMI på 24. Der er klart mere at tabe, og jeg vil gerne ned på en 67-68kg. Testen viste et kondital på 59,6, som Magnus bemærkede sagtens burde kunne komme op på +70 ved at træne rigtigt. Min lungekapacitet er også i den høje ende, hvor jeg har 106,5% af det forventede (ift. statistikken) og kan omsætte ca. 4,4 liter. Den hæmmer mig bestemt ikke. Faktisk viser grafen for min vejrtrækning sammenholdt med puls, at jeg sandsynligvis ikke nåede mit max i testen – og det er der en forklaring på!

Jeg laktatbader lidt for tidligt

Forklaringen på, at jeg sandsynligvis ikke når mit max, er, at min VT1 ligger forholdsvist lavt. Den indtræder allerede ved 139watt, hvor jeg altså begynder at udskille laktat i blodet, og det er knap så godt. Der gik således også kun ca. 12 minutter før jeg ramte VT1. Den skal rykkes, og den opmuntrende melding var da heldigvis osse, at jeg kan rykke den rigtigt meget og rigtigt hurtigt! Så det vil jeg gå i gang med gennem fokuseret træning.

En god fedtforbrænding

VT1 fokuseret træning vil samtidig hjælpe mig med at nå mit vægtmål, hvis jeg kombinerer træning med den rigtige kost, for min evne til at fedtforbrænde er åbenbart helt i top. Her ligger jeg oppe omkring 62g i timen ved VT1, så det er rigtigt positivt at min krop evner at køre på fedt på den måde. Samtidig fortsætter den høje fedtforbrænding i zonen mellem VT1 og VT2, så potentialet her er stort.

Fornuftigt pedaltråd – tak Trainerroad!

Jeg har været noget nervøs for at få skader omkring knæ på det seneste, for en 10 år gammel, sprunget akillessene i venstre ben betyder, at jeg kan mærke en forskel i mit tråd og i min power imellem mine ben – det føler jeg i hvert fald. Så jeg så frem til pedaltrådsanalysen, som man også får gennem testen. Men her blev jeg heldigvis positivt overrasket, for testen afslørede ikke nogen synderlige problemer. Trådet er fint og symmetrisk, og det kan jeg helt sikkert takke de speed drills, jeg har kørt hele foråret via Trainerroad, for. Det har virket!

Peak Power – 1436 watt

For at være mere effektiv på mountainbiken skal jeg helt sikkert træne til de længere distancer og træne den aerobe motor, for mine gamle fodbold og badminton-ben mangler ikke power, da jeg peaker ved 1436 watt. Der er masser at hente, når det gælder spurt. 3 minutters testen gik også fint, hvor jeg ramte 353 watt og 4,78 watt pr. kg.

Fortsat fokus – vægttab og 4 watt pr. kg

Sådan en test giver masser af blod på tanden til at træne videre, og jeg kan netop bruge målingerne til at hjælpe mig med at nå årets mål. Jeg vil som tidligere nævnt gerne ned på 67-68 kg og holde det, og så vil jeg gerne hæve min FTP, så jeg kommer op på og gerne over de 4 watt pr. kg., og det skulle bestemt være muligt. Testen viser i hvert fald, at mit loft ligger meget højt, så nu er det bare med at holde på.

Se min test

Er du interesseret i at se, hvordan sådan en testrapport ser ud, så kan du læse min test som PDF her: CyclingPowerTest

Løbsberetning af Aalborg MTB Marathon 2016

   FullSizeRender

Aalborg og de fire fejl

Så blev der kørt 100km race i Aalborg, og sikke en omgang! Løbet udformede sig på ingen måde som forventet, men omvendt, hvornår gør løb egentlig det? Nuvel, Aalborg var altså ingen undtagelse. Alt gik ellers som planlagt indtil vi ramte startstregen, men mere om det senere. Optakten kunne ellers ikke have været bedre. Vejrguderne var med os, og på vej fra Randers til Aalborg åbnede skydækket sig langsomt, og der var blå himmel flere steder – perfekt! Med udsigten til en tur uden regn faldt tøjvalget på den langærmede med vindvesten over. En tynd vind/regnjakke til lette byger i baglommen. Og ingen skoovertræk, hvilket skulle vise sig at være den første af i alt fire fejl, jeg begik i forhold til løbet.

(mere…)

Optakt og forventninger til Aalborg MTB Marathon

IMG_9255

Lørdag går turen til Aalborg, min barndomsby, til 4. udgave af Aalborg MTB Marathon. Jeg skal køre løbet for første gang, og er hoppet på 100km ruten. Det bliver mit første egentlige løb i sæsonen, og det første af en 3-trins raket op mod sommerferien, hvor det kulminere med 155km til Hærvejsløbet 25. juni. Ind i mellem de to kommer Marselisborg MTB Marathon 29. maj, hvor planen er at køre 99km. 1. halvår er der derfor fokus på lange distancer og formopbygning.


Læs hele indlægget

(mere…)

12640457_10153834685919351_1218242253184657198_o

En ny start i 2016

Det er lang tid siden jeg har givet lyd fra mig her på bloggen. Og meget er sket siden sidste indlæg. En ny cykel er kommet til. Der er kørt en del løb, men ikke så mange, som jeg kunne have ønsket mig. Jeg har været på tur til Isaberg med klubben. Og så har jeg bestemt mig for at 2016 er året, hvor vægten for alvor skal ned og kilometerne i benene for alvor skal op, men meget mere om det senere. Det betyder nye løbsmæssige mål og mere aktivitet her i min åbne MTB-dagbog!

Hvad blev der af sæson 2015?!

2015 sluttede før jeg fik ordentligt begyndt, og det var egentligt ærgerligt. Efter Marselis stod den bl.a. på 12 timer i Rold, en klassiker, som var et dejligt og hårdt gensyn. Derpå en sommerferie med familien ved Gardasøen, hvor raceren fik lov at komme med, og hvor jeg for første gang for alvor fik prøvet den af på landevejen og så endda i bjergene omkring søen. Det kan varmt anbefales. Gardasøen byder på virkelig smukt cykelterræn. Både på racer og på MTB. Flere steder stødte jeg på MTB ryttere i bjergene med store smil på. Der gemmer sig utvivlsomt store oplevelser på fede spor i bakkerne og bjergene langs søen. Sommerferiens aktive cykeldel betød at jeg kom nogenlunde ud af sommeren efter mine standarder, men jeg formåede ikke at holde momentum i eftersommeren, selvom en fantastisk tur til Isaberg Mountain Resort med MTB Randers ellers gav et pænt, formmæssigt rygstød i begyndelsen af oktober. Jeg havde for travlt med familieliv og arbejde til at holde fast i form og aktivitetsniveau.

Et par ord om Isaberg som MTB destination

Et par ord om Isaberg (jeg samler måske op på oplevelsen senere) – det er det suverænt BEDSTE, jeg nogensinde har prøvet på en MTB! Selv sporet i Slettestrand kan godt ligge sig. (mere…)